Terapi og familierådgivning

Har du problemer med samlever, børn, familie, arbejdskolleger osv., eller er du f.eks. præget af lavt selvværd, dårligt humør, stress, depression, misbrugsproblemer og har sværere og sværere ved at finde de positive sider af livet... ja så er det måske tid til at overveje professionel hjælp i form at konkret vejledning/rådgivning eller terapi.

På Toftemosegaard tilbyder vi terapeutisk hjælp og rådgivning i forbindelse med:

  • Individuelle problemer
  • Parforholdsproblemer
  • Familieproblemer
  • Opdragelsesproblemer
  • Erhvervsmæssige forhold
  • Udannelsesmæssige forhold
  • Eksistentielle forhold. o.m.a.

Vi arbejder med alle problemer og alle slags konflikter, uanset hvad de handler om og hvor ubehagelige de måtte være.

Vær opmærksom på, at der findes rigtig mange terapiformer og der er også rigtig mange, der tilbyder terapi, men desværre er det også et lidt broget marked, hvor alle, der har lyst, kan kalde sig terapeut og tilbyde terapi. Man skal se sig godt for og give sig tid til at undersøge markedet.

På Toftemosegaard har alle tilknyttede terapeuter en uddannelse, som enten psykolog/lærer/socialrådgiver eller pædagog plus en flerårig terapeutisk diplomuddannelse (godkendt af Undervisningsministeriet) som minimum, for ikke at tale om mange års terapeutisk erfaring. Så når du kommer i terapi på Toftemosegaard, er du i de bedste hænder og vi anser det for en af vores vigtigste opgaver at få den terapeutiske relation til at fungere, så du kan føle dig tryg og forandring bliver mulig.

Vi tilbyder et uforpligtende formøde, hvor vi præsenterer Toftemosegaard og vores arbejdsmetoder og hvor du/I har mulighed for at møde en af de tilknyttede terapeuter og efterfølgende - indenfor 5 dage - hvis dette har interesse, kan få tilsendt et uforpligtigende skriftligt tilbud, indeholdende refleksioner over et muligt terapeutisk forløb + et prisoverslag. Kontakt os trygt - vi glæder os til at stå til din rådighed.
Det skal bemærkes, at honorar for formødet et det samme som for terapi.

NYHED: Som noget helt nyt, tilbyder vi nu terapitimer til ½ pris, såfremt 1-5 terapeut-studerende fra Toftemosegaards terapiuddannelse må overvære terapien enten i samme lokale eller i et tilstødende lokale via video. Dette kan aftales allerede i forbindelse med den første samtale eller løbende undervejs i forløbet.

Priser pr. 1. januar 2012

Individuel terapi: 880 kr. pr. time (60 min.). Ved akuttid (indenfor 24 timer) f.eks. ved akut krisehjælp tillægges 50 % (dog max. de 2 første samtaler).

Parterapi: 1080 kr. pr. time (60 min.).

Familie- og gruppeterapi: 1280 kr. pr. time (60 min.).

Bemærk: vi tilbyder ½ pris ved tilladelse til, at studerende overværer terapien via video i tilstødende rum.

Der er også mulighed for at få psykologsamtaler dækket af din virksomheds, pensionsselskabs eller forsikringsselskabs sundhedsforsikring (eventuelt kaldet helbredssikring eller sygeforsikring), og i mange tilfælde dækker forsikringen også ægtefælle.

Ring, send en mail eller udfyld den elektroniske kontaktformular, og vi vender tilbage snarest.

©2011 Toftemosegaard - Center for udvikling og Forandring | Manderupvej 3 | 4050 Skibby | Tlf. 47 52 83 60 | Webdesign: Alphasite