Terapi, familierådgivning og krisehjælp

På denne side er det muligt at læse om de tilbud, Toftemosegaard tilbyder indenfor områderne, terapi, supervision og krisehjælp. Nedenfor er det muligt at klikke videre på det specifikke område, som har netop din interesse. Vi håber, du finder det, du har brug for og ser frem til at stå til din rådighed.

Terapi og familierådgivning
Har du det lidt som manden i kassen og føler, at du ikke rigtigt kommer nogle vegne. Har du problemer med samlever, børn, familie, arbejdskolleger osv., eller er du f.eks. præget af lavt selvværd, dårligt humør, stress, depression, misbrugsproblemer og har sværere og sværere ved at finde de positive sider af livet... ja så er det måske tid til at overveje professionel hjælp i form at konkret vejledning/rådgivning eller terapi.
Krisehjælp
Toftemosegaard tilbyder psykologisk krisehjælp/debriefing med grupper eller enkeltpersoner. Psykologisk krisehjælp er effektiv, tidsbegrænset og billigere end, hvad de fleste tror. Hjælpen koncentrerer sig om det skete, og fokus er rettet mod at genoprette personens ressourcer.
Nyhed: Gratis terapi.

På Toftemosegaard udbyder vi en 4-årig psykoterapeutisk efteruddannelse, hvor vi uddanner en masse dygtige psykoterapeuter, der efter endt uddannelse kan optages i Psykoterapeut foreningen, med ret til at kalde sig psykoterapeut MPF.

På 3. og 4. uddannelsesår er der fokus på arbejde med live klienter, og i denne forbindelse søges klienter som ønsker at modtage gratis terapi, hvor det er 1-2 studerende der står for terapien, evt. sammen med et reflekterende team bestående af 3-6 øvrige studerende. De studerende modtager løbende supervision af uddannet psykolog, og er underlagt tavshedspligt.

Der tilbydes 1-3 gratis terapi sessioner, hvorefter man skal forvente at betale et mindre beløb.

Hvis du/I ønsker at modtage gratis terapi, er du/I velkommen til at ringe eller sendes os en mail.

Supervision
Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder individuel- og gruppe supervision. Flemming har mange års erfaring som supervisor og har i 5 år bl.a. været tilknyttet som fast supervisor på Sølager (de sikrede afdelinger og §108).

 

©2011 Toftemosegaard - Center for udvikling og Forandring | Manderupvej 3 | 4050 Skibby | Tlf. 47 52 83 60 | Webdesign: Alphasite