AFBESTILLINGSBETINGELSER FOR KURSER/WORKSHOP/KONFERENCER
Tilmeldingsfrist
Du kan tilmelde dig indtil dagen før kurset/workshoppen/konferencen,
såfremt der er ledige pladser. Vi anbefaler, at du er tidligt
ude, da alle kurser, workshops og konferencer har et begrænset
antal deltagerpladser og flere af vores arrangemeter bliver fyldt
op tidligt.
Bestilling
Ved bestilling via vores hjemmeside skal du være opmærksom
på, at tilmeldingen først er endeligt gældende,
når du har modtaget enten en skriftlig eller en elektronisk
bekræftelse fra os, og du har læst vores afbestillingsbetingelser.
Generelle afbestillingsbetingelser
Eventuel afbestilling skal foregå skriftligt til Toftemosegaard
Aps., Manderupvej 3, 4050 Skibby eller faxes på 4752 8366.
Ved afbestilling beregnes et administrationsgebyr på 10% af
fuld kursusafgift pr. afbestilling - dog minimum kr. 500,-.
Fra 14 dage inden arrangementet beregnes et gebyr på 50%
af fuld kursusafgift pr. afbestilling. 7 dage inden arrangementet
og senere vil refundering af kursusafgiften ikke længere være
mulig.
Hvis du er forhindret i at deltage, er du naturligvis velkommen
til at overdrage din plads til en kollega. Alternativt kan du, indtil
14 dage inden arrangementets 1. dag, vælge at blive flyttet
til en anden dato eller et tilsvarende arrangement mod et gebyr
på kr. 500,-. Efter overflytning er det dog ikke længere
muligt at få refunderet kursusafgiften, ligesom du kun kan
overflyttes én gang pr. tilmelding og kun indenfor 1 år.
AFBESTILLINGSBETINGELSER - EFTERUDDANNELSER
Du kan tilmelde dig indtil dagen før efteruddannelsen starter,
såfremt der er ledige pladser.
Ved afbestilling beregnes et administrationsgebyr på 10%
af fuld kursusafgift pr. afbestilling. Ved afbestilling efter sidste
tilmeldingsfrist, vil refundering af efteruddannelsesafgiften ikke
længere være mulig. Eventuel afbestilling skal foregå
skriftligt til Toftemosegaard Aps, Manderupvej 3, 4050 Skibby eller
faxes på 4752 8366.
Hvis du er forhindret i at deltage, er du naturligvis velkommen
til at overdrage din plads til en kollega. Alternativt kan du, frem
til den aktuelle efteruddannelses ansøgningsfrist udløb,
vælge at blive flyttet til et senere hold mod et gebyr på
10% af uddannelsens listepris, forudsat at der er ledige pladser.
Efter overflytning er det dog ikke længere muligt at få
refunderet kursusafgiften ligesom du kun kan overflyttes én
gang pr. tilmelding.
Forhindret i at deltage?
Hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage, har
du flere gode alternativer:
- Du kan frit overlade pladsen til en kollega
- Du kan deltage på et fremtidigt Toftemosegaard Aps arrangement
(Bemærk pris skal aftales)
- Du kan afmelde dig. Ved afmelding, vær opmærksom
på gældende tilmeldings- og afbestillingsbetingelser.
(se ovenstående)
Ønsker du at benytte et af de nævnte alternativer,
så kontakt venligst Toftemosegaard Aps. på email: post@toftemosegaard.dk
eller på tlf. 4752 8360.
AFBESTILLINGSBETINGELSER - TERAPI/SUPERVISION/COACHING
Eventuelt afbud skal være givet senest 12 timer før
den aftalte tid. Ved akut sygdom senest samme morgen kl. 8.00.
Såfremt man ikke kan få fat i en ansat, kan afbud indtales
på telefonsvarer, på tlf. nr. 4752 8360
Såfremt disse regler ikke overholdes, betales for den tid,
der er aftalt, ved terapi oftest 1 time á 880 kr. og ved
coaching oftest 1.200 kr. pr. time.
Ved manglende afbud til supervision, betales fuld pris for det
konkrete antal timer, der er aftalt, oftest 1.000 kr. pr. time og
min. for 2 timer.
Ved afbud i forbindelse med coaching eller supervision, hvor der
er indgået en længerevarende aftale, f.eks. 10 gange,
kan afbud modtages efter de aftaler, der er indgået ved aftalens
start. |