Den professionelle samtale

2-dages kursus i Odense med aut. psykolog Flemming Christiansen

Dato, tid og sted:
Den 20. + 21. marts 2012 på ? i Odense. 1. dag kl. 10.00-17.00 + 2. dag 9.00-16.00

Pris:
Kr. 3.075 ekskl. moms, men inkl. fuld forplejning (morgenmad, frokostbuffet m. drikkevarer, eftermiddagskaffe m. kage + isvand)

Bemærk at nuværende og tidligere studerende på en af Toftemosegaards efteruddannelser får 20 % i rabat.

Mulighed for rabat ved flere tilmeldinger fra samme arbejdsplads/forvaltning: 4-10 tilmeldinger 15 % rabat, 11-25 tilmeldinger 25 % i rabat og endelige 26-? deltagere 35 % i rabat.

NB. Kurset afholdes kun, hvis der er mindst 20 deltagere.

Tilmelding:                                                                                                                                              Tilmelding kan ske via vores elektroniske tilmeldingsformular eller ved at printe en tilmeldingsformular og sende eller faxe den.

Tilmeldingsfristen er den 1. marts 2012

Underviser:

Flemming Christiansen er aut. psykolog, uddannet pædagog, 2. årig diplomuddannelse i familieterapi, og et hav af kurser.

Flemming har mere end 24 års pædagogisk erfaring med børn fra 0-18 år fra vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, intrigerede institutioner, døgninstitutioner, behandlingsinstitutioner og sikrede afdelinger (surrogat fængsel), både som psykolog pædagog, institutionsleder, terapeut og supervisor.

Har 23 års erfaring som plejefar/plejefamilie og har været tilknyttet RUGO-projektet som underviser.

Har erfaring fra flere hundrede terapisamtaler, både individuelle- par- familie- og børnesamtaler.

Har i en årrække været VISO-konsulent.

Flere års supervisions- og undervisningserfaring. Har de sidste 6 år været ansat som psykologisk konsulent på Sølager (et af landets største Socialpædagogiske institution) med bl.a. ansvaret for supervision på Sølagers 5 sikrede afdelinger.

I 2010 Tilknyttet Sølager som HRM-chef, med det formål at etablere en HR-afdeling, en utrolig spændende opgave.

Kursusleder og underviser på Toftemosegaards 4-årige psykoterapeutiske efteruddannelse i systemisk familieterapi.

Kursusleder og underviser på Toftemosegaards 1-årige efteruddannelse til Børne-og familiekonsulent

Kursusleder på Toftemosegaards 1-årige efteruddannelse til Småbørnskonsulent.

Speciale: Alle former for terapi, kurser i "Den svære samtale", "Kommunikation", Livshistorier og "Systemteori". Pædagogisk/psykologisk intervention indenfor dag- og døgninstitutionsområdet, rådgivning og supervision af plejefamilier, kommende som etablerede. Systemisk-narrativ supervision, både individuel og i grupper, samt stor indsigt i de sværeste børn- og unge sager i landet. Organisationsudvikling, HRM og innovations opgaver løses yderst professionelt.

Emne og indhold:

At kunne udtrykke os tydeligt, og får sagt det der var samtalens mål, er ikke den letteste opgave i verden, specielt ikke hvis vi synes det er en følsom eller ubehagelig samtale der er i vente. Derfor er det utroligt vigtigt at vi har kendskab til metoder og redskaber som vi kan bruge på en professionel måde. At vi er opmærksomme på egen adfærd og kommunikationsform, og på hvilken betydning dette har for kommunikationsforløbet, er en meget vigtig forudsætning for, at selv den svære samtale kan blive en god samtale.

*Få viden om de principper der er forbundet med at formidle følsomme eller ubehagelige budskaber.

*Få indsigt i hvordan du reagerer og handler når en situation (evt. en samtale med forældre, en ekstern samarbejdspartner, eller en kollega) føles svær, og hvordan du kan håndtere dette på en professionel måde.

*Få viden om sammenhæng mellem nonverbal og verbal kommunikation, og på egen adfærds indflydelse på den professionelle samtales forløb.

*Få viden om kontekstens (rammens) betydning og lær at stille refleksive og cirkulære spørgsmål.

*Få viden om hvordan man skaber en åben empatisk samtale, og om hvordan vi får budskabet leveret, så det bliver modtaget og forstået?

*Få viden om Solution-Focused Communication, en unik anerkendende kommunikationsform.

*Få viden om hvad det er der kan gøre en svær samtale "sværere", herunder noget om forsvarsmekanismer, introjektion og projektion.

*Find din egen professionelle kommunikationsstil og lær at bruge den på en professionel måde.

Metode: Teori om kommunikation og samtale (bl.a. Bateson, Insoo Kim Berg, Micael White, Humberto Maturana, Tom Andersen, Dalai Lama og Watzlakwick). Fælles refleksioner over og inddragelse af deltagernes egne erfaringer. Vi skal også se på den praktiske gennemførelse: Forberedelse, dagsorden, konteksten, de enkelte faser i forløbet, samtales afslutning og på den efterfølgende opsamling/evaluering.

Med udgangspunkt i den enkeltes tempo og "lyst", arbejdes med øvelser, opgaver, feedback, reflekterende teams og kollegastøtte, med mulighed for at "være på" i forskellige sammenhæng.
 

Med venlig hilsen
Flemming Christiansen
Leder af Toftemosegaard

©2011 Toftemosegaard - Center for udvikling og Forandring | Manderupvej 3 | 4050 Skibby | Tlf. 47 52 83 60 | Webdesign: Alphasite