Parallelanbringelse

En forældrefokuseret løsning med fokus på udvikling og afklaring af kompetencer - med barnet i centrum.

Toftemosegaard er et udviklings- og uddannelsescenter, hvor den menneskelige vækst og udvikling er i centrum.

Vi henvender os til såvel enkeltpersoner som til private og offentlige virksomheder, og vi tilbyder et bredt udvalg af kurser samt terapi, coaching, teambuilding, supervision, efteruddannelse, projekter og familiepleje.

Denne side omhandler vores tilbud vedr. parallelanbringelse. Pt. er lejligheden på Toftemosegaard optaget, men kontakt os alligevel, vi har ofte mulighed for at finde en kvalificeret løsning. Akutte anbringelse kan komme på tale, da vi har et stort netværk.

Hvorfor hos os?

På Toftemosegaard har vi i mere en 24 år arbejdet med plejebørn og deres familier og har netop udsluset et plejebarn, der har boet hos os i 18 år, til egen bolig, ligesom vi har et andet plejebarn boende side hun var ½ år, hun er i dag 1 år.

Vi arbejder med udgangspunkt i tilknytningsteori (J. Bolwby), systemisk og narrativ tænkning (fx M. White, I.K. Berg og P. Lang) og tillægger kommunikation (både mellem forældre-barn, forældre-professionel og professionel-professionel) en central plads, ligesom vi er meget opmærksomme på, at inddrage det biologiske netværk. Vi arbejder meget bevidst med det dilemma,   

”at den biologiske familie - og ofte mest centralt mor og far - er årsagen til barnets problem og ofte ubevidst er med til at opretholde den negative udvikling, samtidig med, at de er den vigtigste ressource for at barnet overkommer sine problemer”.

Ved at skabe mulighed for, at mor og far kan respondere på barnets forskellige tilstande, ønsker vi at støtte forældrene til at opleve sig som relevante og betydningsfylde for barnets udvikling. 

Målgruppe

  • Mor og far som har brug for hjælp til den basale omsorg/tilknytning til deres ufødte/nyfødte barn.
  • Gravide som har og forventes at have brug for massiv støtte både før og efter fødsel.
  • Unge mødre som forventes at have brug for støtte.
  • Mødre i akut krise, med småbørn.
  • Forældre, hvor kommunen ønsker en forældreevne undersøgelse.
  • Forældre der kræver massiv støtte til alt, så som omsorg for barnet, indkøb, økonomi, rengøring m.m.
  • Misbrugsforældre med småbørn.

Vores mål

  • At barn og forældre kan forblive sammen.
  • At forældrene lære at respondere i forhold til deres barns behov.
  • Støtte til de voksne i personlig udvikling, som øger deres selvværd og evne til at strukturere og planlægge deres hverdag og liv med børn.
  • At udvikle egenomsorgen, selvforvaltningen og evnen til at yde omsorg for et barn.
  • At give voksne større indsigt i og forståelse for børns signaler og behov.
  • At fremme forældrenes selvforvaltning.
  • At barnet trives og udvikler sig og viser tegn på tryg tilknytning, til en eller flere omsorgspersoner.

Strukturen

Når kommunen anmoder om anbringelse på Toftemosegaard, fremsendes sagsakter, visitationspapirer m.v. og der afholdes et formøde om anbringelsens formål, hvor såvel forvaltning, forældre som psykolog fra Toftemosegaard er tilstede. Under barnets og familiens ophold på Toftemosegaard vil der være en løbende kommunikation mellem den anbringende myndighed og det personale, der af Toftemosegaard er sat på sagen, min. 1 gang pr. måned.

Dagligdagen er tilrettelagt på en sådan måde, at den indeholder en tydelig struktur, forudsigelighed og en tryg voksenkontakt. Børnene sikres en individuel tilrettelagt omsorg, pleje og behandling, med så får voksne skift som muligt.

Det er helt centralt i behandlingen at vise barnet empati, anerkende og dække barnets behov og tilbyde en bæredygtig og udviklende relation til de primære omsorgspersoner.

Hvordan arbejder vi

På Toftemosegaard er vores pædagogiske arbejde markant inspireret af den nyeste viden indenfor den udviklingspsykologiske - og pædagogiske forskning vedr. tidlig intervention, her tænker vi specielt på Stern, Bolwby, Killén, Brodén, Maria Arts, Fonagy og Schore.

Vi arbejder med udgangspunkt i en anerkendende relation, hvor det er vores grundtanke, at alle - og her mener vi alle - gør det bedste, de har lært og at alle forældre yder den bedste omsorg, de magter her og nu og at ingen forældre bevidst ønsker at skade deres børn.  Det er bare ikke altid, at den gode mening er nok.

Tekstboks: Vi anser det som en af vores vigtigste opgave, at gøre mor og/eller far forelsket i sit barn, for vi er overbevist om, at netop kærlighed gør en forskel.

 

 

 

Vi arbejder med individuel- par-, gruppe- og småbørnsterapi, ligesom vi anvender AAI (Adult Attachment Interview efter Mary Main), IA (Insightfulness attachment efter A. Slade), Care Index (video med efterfølgende scoring efter P. Crittendens), IWMC (Internal Working Modell of the Child, efter H. Zeanah, D. Benoit og M. Barton), rollespil og andre virksomme metoder, vi bruger det der virker. Vi har en lidt kort lunte med hensyn til forældrenes udvikling af ”god nok omsorg”, og barnets respons på denne udvikling. Barnet har kun en barndom og den kan ikke gøres om.

Såfremt forældre og barn skal tilbage til egen bolig, tilbyder vi selvfølgelig efterværn, så længe der er nødvendigt.

Bemærk, at vi har et meget tæt samarbejde med bland andre Kari Killén, Margareta Brodén, May Olofson og Susan Hart som vi løbende modtager både undervisning og supervision af.

Flemming udbyder i samarbejde med ovenstående en 1-årig efteruddannelse til småbørnskonsulent, som netop er et forsøg på at opkvalificerede det socialpædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med de mest sårbare børn og familier i Danmark, fx de unge mødre og deres tilknytning til deres barn.

 

Lejligheden:

Som ligger i den ene længe på vores 4-længet gård, er opført i 2008 og udvidet i 2011. Lejligheden der er på 35 m2, indeholder en stor stue, et stort værelse med mindre køkken og et badeværelse.  Lejligheden er delvis møbleret, der er computer med internet og adgang til have med sandkasse, legehus, gynger, pool om sommeren osv.

PS. Er optaget fra 1.9.2011 til ?. Klik her hvis du vil kontaktes mår det bliver ledig

 

Lejligheden ligger i rolige omgivelse ude på landet, men kun 1,5 km fra Skibby hvor der forefindes gode indkøbsmuligheder (Superbest, Aldi, Netto, Apotek, Matas osv.), ligesom der er en biograf. I startet af 2010 vil lejligheden blive udvidet med yderligere 20 m2 -et ekstra værelse og entre.

Økonomisk eksempel

  • Anbringelse af mor (gerne gravid), far og et barn i Toftemosegaard lejlighed.
  • Tilsyn 24 timer i døgnet (sovende nattevagt 23.00-07.00 som er til rådighed efter behov)
  • Pædagogisk støtte 7.00-20.00.
  • Parterapi 4 timer pr. uge, (2x2 timer)
  • Særlig børneomsorg, ved bl.a. småbørnsterapi, zoneterapi, akupunktur m.m. efter konkret faglig vurdering.
  • Familieterapi hvor der arbejdes intens med forældrenes omsorg, relation og tilknytning til deres barn (fx Care index, IA, IWMC, AAI og Marte Meo metoden).
  • Statusrapport 1. gang månedligt (evt. hver 14. dag), og uddybende rapport efter 3-4. måneder.
  • Pædagogisk/psykologisk udredning udarbejdet af psykolog, både vedr. barn og forældre.
  • Supervision af personale ved ekstern supervisor.
  • 1 månedligt møde (evt. hver 14. dag() med anbringende myndighed og andre relevante samarbejdspartner.
Fra ? kr. pr. måned

Vi er ikke den billigste løsning, men absolut blandt landets mest kompetente, specielt når vi snakker tidlig intervention. Bemærk, at vi også tilbyder efterværn og placering af barnet i familiepleje, såfremt dette bliver aktuelt.

Kontakt Toftemosegaards daglige leder aut. psykolog Flemming Christiansen og hør mere om tilbuddet, priser og få svar på dine øvrige spørgsmål.

Forespørgsel/Kontakt os

©2011 Toftemosegaard - Center for udvikling og Forandring | Manderupvej 3 | 4050 Skibby | Tlf. 47 52 83 60 | Webdesign: Alphasite